Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Betaling

Oelbong.dk modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, JCB, Paypal og VIABILL. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Oelbong.dk krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Levering

Oelbong.dk yder dag-til-dag leveringer ved ordrer der er indgået før kl. 12:30. Ordrer der indgåes mellem kl. 12:30-15:00 sendes muligvis også med dag-til-dag. Leveringen sker indenfor 1-2 dage i dette tilfælde. Forsendelser i Danmark og resten af verden foretages af GLS.

Rettidig levering forudsætter dog at GLS overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos GLS, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Oelbong.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Oelbong.dk naturligvis en ny leverance uden beregning.

Privat levering

OBS! Ved valg af privat levering skal du være hjemme på din privat adresse ved modtagelse. Du får en SMS fra Oelbong. dk når pakken sendes. Herudover modtager du en e-mail med Track & Trace fra GLS, hvor du helt præcist bliver informeret om hvornår på dagen pakken udleveres(i et 2-3 timers tidsinterval). Såfremt dette ikke passer dig kan du videregive fuldmagt til GLS, således GLS kan placere pakken ude foran fx døren eller i garagen. Tredje mulighed er at du i denne e-mail kan vælge en pakkeshop nær dig som GLS skal levere pakken i.

Pakkeshop levering

Ved valg af pakkeshop levering fremsender Oelbong.dk ligeledes en SMS når pakken sendes og du modtager også e-mailen med Track & Trace fra GLS. Når pakken er landet i din udvalgte pakkeshop modtager du en SMS fra GLS om at pakken kan afhentes.

Erhvervs levering

OBS! Ved valg af erhvervslevering skal du være på den anførte erhvervsadresse ved modtagelse. I dette tilfælde fremsender Oelbong.dk ligeledes en SMS når pakken sendes og du modtager også en e-maile med Track & Trace fra GLS. Pakken vil blive leveret i receptionen eller til den person GLS får kontakt til ved henvendelse på adressen.

Reklamation

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Ved modtagelse af en vare med fejl og/eller mangler bedes du tage billeder af alle varens 4 kanter, emballagens tilstand og GLS pakkelabelen. Fremsend disse billeder til info@oelbong.dk straks efter modtagelse samme dag. Herefter vil vi besvare din henvendelse og forklare det næste forløb i din reklamation. Såfremt der er tilstrækkelig dokumentation vil du modtage et nyt produkt. Alt emballage samt varen skal bevares, og må ikke anvendes før reklamationen er færdigbehandlet.

Varereturnering foregår helt simpelt ved at kontakte Oelbong.dk, hvorefter vi arrangerer en afhentning på din adresse. OBS. vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til: E-mail: info@oelbong.dk eller telefon: +45 70 40 40 30

Ved erhvervskøb er reklamationsfristen 3 måneder.

Fortrydelsesret

Oelbong.dk yder 90 dages fortrydelsesret. 75 dage til at meddele fortrydelse af købet og herefter 15 dage til at sende pakken retur. Meddelelsen skal gives via mail info@oelbong.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder i bunden af disse betingelser. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Du kan fortryde et køb, selvom varen er blevet brugt* - En vare er kun brugt, hvis den bruges ud over, hvad der er muligt ved at afprøve varen i en fysisk butik. Hvis varen er brugt, skal der laves en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse vil fratrækkes i tilbagebetalingen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Afhentning & Varereturnering

Både afhentning og varereturnering foregår til nedenstående adresse:

Oelbong.dk ApS

Springbjergvej 16

7183 Randbøl

Persondatapolitik & Cookies

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

- Navn

- Adresse

- Tlf. nr.

- E-mailadresse

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Oelbong.dk ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige på www.oelbong.dk er Joachim Enggaard.

Som registreret hos Oelbong.dk ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@oelbong.dk

Oelbong.dk bruger cookies til at lagre websitestatistik til formål for:

- At optimere brugerens oplevelse af webshoppen

- At optimere design på webshoppen

- At målrette markedsføring til brugeren

Bankoplysninger

Broager Sparekasse

Reg: 9797

Konto: 0001268236

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Oelbong.dk pr. mail info@oelbong.dk eller pr. telefon +45 70 40 40 30. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsensvej 35

2500 Valby 

www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her:

www.ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret 07.03.2017